Find min trendsales her👇

Hvad er selvkærlighed for mig?

Jeg læste en artikel i Costume fra april-maj nummeret, som handlede om selvkærlighed i en coronatid, hvor langt de fleste futtede rundt derhjemme i joggingtøj. Her blev der stillet spørgsmål til, hvad selvkærlighed er, hvor mental sundhed var et bud på selvkærlighed. Det fik mig til at reflektere over hvad selvkærlighed er for mig.

I mange sammenhænge snakker man om selvkærlighed som spa, massage, ansigtsmasker og andet i den dur, og det er da helt sikkert også lækkert godt til at koble af😉 Men jeg tror i den grad på, at mental sundhed er en af de vigtigste former for selvkærlighed.
Jeg har i mange år efterhånden arbejdet grundigt med mit mindset, men det blev virkelig sat på prøve under lockdown. Jeg har arbejdet hardcore på mit mindset og min tilgang til livet i hele coronatiden, og i dag vil jeg vove at påstå, at jeg aldrig har følt mig stærkere end jeg gør nu.

Mental sundhed er efter min mening et af de vigtigste emner at snakke højt om, og jeg tror faktisk på, at hvis flere turde arbejde med sig selv, så ville verden været et bedre sted.
Det er ikke en dans på roser at udvikle sig mentalt, og jeg kan godt forstå, hvorfor det kan være skræmmende at vende sig indad, men jeg tror på, at det er den bedste form for selvkærlighed man kan udøve for sig selv. Mental sundhed indbefatter utroligt mange perspektiver, som kan være lidt af en jungle at finde rundt i. For mig er mental sundhed, at lære at tackle livets udfordringer, store som små, på den sundeste måde muligt. Altså at træne sit mindset til at kunne tackle alverdens situationer samtidig med, at man har styr på- og fat i sig selv. At være i stand til at skifte fokus og perspektiv, så man kan få det bedste ud af situationen.

Unyttige og udefrakommende situationer kan så nemt påvirke ens humør hvis man lader det, og her tror jeg, at selvkærligheden ligger i at være i stand til at tage udgangspunkt i sig selv, og arbejde med hvordan man selv reagerer på en given situation. Hvad trigger en, hvorfor gør det det og hvad kan man gøre for at man ikke tager situationen på sine skuldre og lader sig påvirke negativt?

Kan man lære at lade meget færre ting gå en på, fordi enormt mange små situationer er overflødige, så tror jeg man kan finde nøglen til den daglige lykke, fordi man vil se meget mere objektivt på de situationer man støder ind i. Andre vil måske kalde det at være i zen eller i flow med sig selv, og nogle opnår det f.eks gennem meditation, yoga, læsning, træning, alt hvad der kan flytte ens fokus, så man ikke hænger sig i små detaljer, som man ikke kan gøre noget ved. Det tror jeg, er selvkærlighed for mig.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Find min trendsales her👇